DANYCA-nyt

18-10-2024
I dette nyhedsbrev vil der kort blive omtalt en række medlemsrettede nyheder.

DCCC-Kræftdage.

Der har været et stort engagement til de danske kræftforskningsdage 2024 afholdt i Odense.

Vi ved, at incidensen af kræft stiger – formentlig fordi vi bliver ældre – men de nyeste tal viser, at der er diagnosticeret over 48.000 nye kræfttilfælde i Danmark, og incidensen er således steget med 1,2%. Her i efteråret afventer vi både en sundhedsreform og en kræftplan 5, og på lidt længere sigt også en ny specialeplan. Ambitionen for DCCC er, at alle kræftpatienter får et ensartet og forskningsbaseret tilbud på tværs af landet, uanset om det drejer sig om diagnostisk, behandling, rehabilitering eller palliation, udtaler formanden for DCC, Anne Bukh. Til de nævnte dage var der over 500 deltagere fra hele landet fra mange forskellige faggrupper.

Oktobermøde den 31.10.24 i Herlev

Det er vigtigt, at man senest 1 uge før melder sig til ovennævnte på mail til sekretæren, og skriver, om man vil deltage fysisk til mødet i Kræfthuset Herlev, eller om man vil være online.

Program:
1) En update af Nordic-SUN studiet (20 minutter) v. professor Lars Lund.
2) En patienthistorie (15 minutter).
3) Hvad betyder en god MDT-konference (15 minutter) v. professor Lars Lund.
4) Evt.

Har medlemmerne nogle ønsker til emner til ovennævnte eller til vores symposium den 7. januar 2025, så skriv venligst til sekretær: sekretær@danyca.dk eller lars.lund@rsyd.dk

I næste Danyca- nyt, vil programmet for symposie-dagen, Nyborg Strand den 7. januar 2025 blive offentliggjort. SÅ SÆT kryds i kalenderen

Internationale møder

I november måned vil der blive afholdt et stort internationalt nyrecancermøde i Kentucky, USA. DaRenCa-gruppen (DMCG-gruppen for nyrecancer) har indsendt et abstract til dette møde.

I den nordiske cancergruppe har man besluttet, at afholde det andet store avancerede kursus i kirurgisk behandling af nyrecancer i Stockholm den 23. og 24. januar 2025.

Til slut vil vi gerne opfordre medlemmerne til at involvere sig i DaNyCa med stort og småt.

I ønskes en god sensommer.
Bestyrelsen.